Optagelse i den skotske loge St. David, Tarbolton den 4 juli 1781.
Det danske frimureris historie
Det moderne frimureris opståen dateres til 24. juni 1717, da fire loger i London mødtes på beværtningen The Goose and Gridiron og enedes om at grundlægge en Storloge. Frimureriet havde da eksisteret i nogen tid, om end i en tidlig form, og bygger på en tradition og et idégrundlag, som kan spores tilbage til middelalderens byggehytter ved de store katedralbyggerier på tværs af Europa. I det nuværende frimureris samlede tankegods indgår i øvrigt elementer af langt ældre dato.
Storlogen i London forenedes i 1813 med en konkurrerende engelsk storloge under navnet Den Forenede Engelske Storloge (United Grand Lodge of England, UGLE) http://www.ugle.org.uk/ , som i dag regnes for den ældste storloge i verden. Den indtager en rolle som primus inter pares i det verdensomspændende frimureri, hvor en række nationalt funderede storloger – i hovedreglen én per land – står i gensidig anerkendelse med hinanden, hvormed deres medlemmer kan besøge hinanden og tage del i hinandens loge arbejde. I Danmark udfyldes denne rolle af Den Danske Frimurerorden.
Frimureriets første hundrede år i Danmark
Fra England fandt frimureriet hurtigt vej til kontinentet, og til Danmark kom det den 11. november 1743, da fem frimurerbrødre mødtes i København og stiftede den loge, som siden skulle få navnet St. Martin. Logen gled i øvrigt senere ind i den loge, vi i dag kender som Sankt Johanneslogen Z&F. I de første år arbejdedes der efter en tysk variant af det engelske frimureri.
I 1765 overgik frimureriet i Danmark til et kristent højgradssystem kaldet strikte observans, som kom til os fra Tyskland. Dette system gennemgik en væsentlig revision i 1782 og skiftede da navn til det rektificerede system, som indførtes i Danmark i 1785. I anden halvdel af 1700-tallet grundlagdes i øvrigt en håndfuld loger på Fyn og i Syd- og Sønderjylland, men af disse eksisterer i dag kun Sankt Johanneslogen Maria til de tre Hjerter i Odense.
I 1775 blev prins Carl af Hessen optaget som frimurer, og han ledede fra dette år frimureriet i Danmark til sin død i 1836, om end det danske frimureri i 1765-92 var underlagt ledelsen i Tyskland. Efter prins Carls død blev prins Christian Frederik (den senere Christian VIII) ny General-Stormester for det danske frimureri, og efter dennes død i 1848 tiltrådte hans søn, Frederik VII, som General-Stormester i 1849 (se oversigt over Ordenens højeste styrere gennem tiden).
Storloge i Danmark
Overgangen til det svenske system
Frederik VII gav i 1852 tilladelse til, at den nye Sankt Johannesloge Kosmos i Helsingør måtte overgå til det svenske system. Det skete året efter, og samme år indstiftede Frederik VII den midlertidige Danske Storloge, som skulle forberede overgangen til det svenske system i hele landet. Den 6. januar 1855 fandt det danske frimureris formelle overgang til det svenske system sted ved en festloge i København– hvilket i øvrigt er oprindelsen til Ordenens Nytårsfest, som vi kender den i dag. Samme år indstiftedes den første danske Sankt Andreas-loge efter det svenske system, Cubus Frederici Septimi (CFS), i Helsingør. Den flyttede to år senere til København.
Den 16. november 1858 indstiftedes Den Danske Store Landsloge, hvormed arbejdet i kapitelgraderne indledtes. Overgangen til det svenske system fuldendtes, da XI grad indstiftedes den 22. marts 1862, og Frederik VII udnævnte de første Riddere og Kommandører med det røde Kors i Danmark.
Fremgang og udbredelse
I 1855 var der i Danmark kun tre loger, men i de følgende hundrede år fandt en markant fremgang sted, idet en række loger og instruktionsloger oprettedes på tværs af landet, ligesom frimureriet i København nød så stærk fremgang, at flere logedelinger fandt sted. I 1881 indviedes Provinsiallogen i Odense, som fik ansvar for frimureriet vest for Storebælt. Den stærke søgning til frimureriet understøttedes af en stor bevågenhed fra kongehuset, hvor Frederik VIII og hans sønner, Christian X og prins Harald, efterfulgte hinanden som Ordenens Stormester (da betegnet VSV) i perioden 1872 til 1949.
Oprettelsen af nye loger er fortsat i de senere årtier og helt frem til i dag. I 1959 indviedes Provinsiallogen i Aarhus, som har ansvaret for frimureriet i Nord- og Midtjylland.
I 1959 indgik Den Danske Frimurerorden overenskomst med Johanneslogeforbundet, som i dag består af tre loger i København og Aarhus, der arbejder efter det schrøderske ritual. I 1961 fulgte en overenskomst med Det Danske Frimurerlaug http://www.ddfl.dk/ , som arbejder efter det engelske system. Både Johanneslogeforbundet og Frimurerlauget arbejder alene i de tre Johannes-grader og tilhører det såkaldt humanitære frimureri, der i modsætning til Den Danske Frimurerorden ikke fordrer kristen bekendelse af sine medlemmer. Efter overenskomsterne med Den Danske Frimurerorden er Johanneslogeforbundet og Frimurerlauget omfattet af Ordenens gensidige anerkendelse med UGLE i London og indgår dermed i det regulære verdensfrimureri. Såfremt de er kristne, har medlemmerne af disse loger i øvrigt mulighed for at fortsætte deres frimureriske udvikling i Den Danske Frimurerordens højgrader.
Den Danske Frimurerorden består i dag af ca. 90 loger i hele landet og tæller ca. 7.500 medlemmer. Det Danske Frimurerlaug har ca. 1.300 medlemmer
Johanneslogeforbundet ca. 150. Tilsammen tæller de tre systemer således ca. 9.000 medlemmer.